Udtalelser
Aftenen skiftede imellem dele af et foredrag og versioner af nogle af C.V. Jørgensens sange. Det viste sig at være et originalt og meget velfungerende koncept. Anders Kjærsig talte veloplagt og meget vidende om kristne og eksistentielle temaer i sangteksterne, og trioen 'Det si'r sig selv' gav glimrende bud på fortolkninger af sangene. De mange fremmødte fik en fantastisk god, meget interessant og vældig underholdende aften ud af det.
Anders Thyrring Andersen
Sognepræst ved Vor Frue Kirke Aarhus
C.V. Jørgensen fyldte 70 år i maj, da landet var lukket ned, og fejringen aldrig fik vinger. Det laver præst Anders Kjærsig og bandet Det si'r sig selv om på med et musikalsk foredrag, hvor Skårup-præsten viser sig som en sand entertainer
Simon Staun
Fyens Stiftstidende
Først og fremmest tak for en berigende oplevelse. Det var både musikalsk og intellektuelt veludført og stimulerende, og I skal nok få mine varmeste anbefalinger i det ganske land. Det var helt sublimt.
Andreas Dahl
Den2Radio
Vil tillade mig at gøre lidt reklame for min gamle mentor Anders Kjærsig og hans fremragende udlægninger af C V Jørgensens finurlige og filosofiske tekstunivers. Sammen med de dygtige musikere i "Det sir sig selv" tages man med på en fin rejse som hermed har mine bedste anbefalinger.
Anders Aastrup
Sognepræst ved Hjallese Kirke
Der er næppe noget der swinger som hovedgaden i Skårup en torsdag eftermiddag med regntunge skyer. Det skulle da lige være bandet Det si'r sig selv, som ikke disker op med rock i synagogen men pop i præstegården.
Simon Staun
Fyens Stiftstidende